Karl Molin Stålkonstruktioner – en stålstærk samarbejdspartner
Erfaring og ekspertise
Mange års erfaring og stor ekspertise har gjort KMS til en af Danmarks mest velkendte og respekterede stålproducenter.
KMS blev grundlagt som et lille enmandsfirma i 1966, og siden da er det gået stærkt. I dag beskæftiger vi ca. 100 dygtige og erfarne medarbejdere – alle med samme mål for øje: At levere stålkonstruktioner svarende til vore kunders krav til kvalitet, pris og leveringstid.
Hvor KMS i starten primært koncentrerede sig om produktion af udmugningsanlæg, beskæftiger vi os i dag hovedsageligt med bygningsstål. Vores kundekreds består af et bredt udsnit af totalentreprenører, tømrerfirmaer samt et stort antal forhandlere på eksportmarkederne.
Alle kunder nyder godt af den store alsidighed, der kendetegner KMS – vor erfaring giver kunden mulighed for at få opfyldt sine helt specifikke ønsker inden for en overkommelig økonomi. Vor filosofi bygger på, at man gennem konstruktiv dialog og samarbejde altid vil kunne finde de mest optimale løsninger, hvad enten det drejer sig om udviklingen af store stålkonstruktioner eller små detaljeopgaver. På denne måde udvikler vi tilfredse kunder og dermed grundlaget for virksomhedens fortsatte udvikling og eksistens.
KMS er naturligvis kvalitetscertificeret og arbejder efter de til enhver tid gældende normer inden for branchen. Hele produktionsforløbet er underlagt en streng kvalitetskontrol, mens en moderne maskinpark og den bedst tænkelige produktionsteknologi er med til at sikre slutprodukter af meget høj og ensartet kvalitet.
Alt inden for stål
KMS beskæftiger sig med projektering, fremstilling og montage af alle slags stålkonstruktioner primært til industrien og landbruget. Hvert år monterer vi ca. 8.500 tons stål hvoraf en stor del sker i lande som Sverige, Norge, Tyskland og Finland.
Ingen opgave er for stor eller lille, og alt arbejde udføres hurtigt og til meget konkurrencedygtige priser. Hos KMS arbejder vi hele tiden med at optimere konstruktionerne på de opgaver, vi får ind – enten ved brug af rene kilekonstruktioner eller ved kombinationer med profiler. Samtidig gør avancerede computerprogrammer os i stand til at udføre selv de mest komplicerede konstruktioner hurtigt og effektivt.
En ganske særlig blanding af stolte håndværkstraditioner og nytænkning kendetegner KMS, for selvom meget af arbejdet i dag foregår elektronisk, er de menneskelige kræfter naturligvis stadig alfa og omega. Udover de ansatte i produktionen beskæftiger KMS en bred vifte af veluddannede medarbejdere som for eksempel ingeniører, tekniske tegnere og speditører. Alle har de den nødvendige erfaring og know-how, samtidig med at løbende efteruddannelse gør, at vi altid lever op til de aktuelle krav, både inden for konstruktion, produktion, udvikling og logistik.
Teknologi og effektivitet
Effektivitet, høj kvalitet og optimale løsninger er nøgleord for KMS.
På vores tegnestue foregår en stor del af arbejdet bl.a. med brug af specielle og sofistikerede computerprogrammer. Disse er koblede til beregningsprogrammer som automatisk overfører informationerne til videre behandling.
De avancerede programmer gør, at selv de mest komplicerede konstruktioner kan udføres helt efter kundens specifikke krav og ønsker, samtidig med at man ud fra kundens tegninger hurtig og nemt kan lave foreløbige beregninger.
Når den optimale løsning ligger på bordet, og de endelige tegninger er godkendt af kunden, foregår selve produktionen via AutoCad, hvilket igen giver utrolig stor præcision og hurtig udførsel af selv de største ordrer.
Kvalitet – nu og i fremtiden
Alle virksomheder er i stadig udvikling, og dette gælder også for KMS. Meget er allerede sket siden virksomheden blev grundlagt og et nyligt generationsskifte er med til at skabe en dynamisk udvikling i takt med tiden. Målrettede investeringer i ny teknologi vil sikre at produktionen løbende optimeres, samtidig med at det høje kvalitetsniveau bevares.
På alle niveauer og alle led af KMS er kvaliteten i højsædet – lige fra den første ordre modtages til det endelige produkt forlader fabrikken. Vi har indført kvalitetsstyring og miljøledelse iht. ISO 9001 og 14001 og er desuden godkendt af Svensk Byggstålkontroll som ”SBS-anslutna leverandør til D1”. Derudover er vi godkendt som leverandør til det tyske marked via ”Grosser Eignungsnachweis”.
Kvalitet for KMS er kort sagt lig med en god oplevelse for vore kunder. Dette opnår vi ved løbende vedligeholdelse af kvalitetsånden i virksomheden – fra første kontakt med receptionen til produktet er leveret på byggepladsen. Det er nemlig i høj grad vores medarbejderes begejstring og motivation, som er med til at sikre virksomhedens position på forkant med udviklingen…